Liv og Fie er venner. Pludselig bliver Liv usynlig. Fie ser hende ikke. Findes Liv så ikke mere?

Sådan begynder Rebecca Bach-Lauritsens og Lea Hebsgaard Andersens lille hverdagsdrama Underlig fisk, der handler om Liv, som er bedsteveninde med Fie. Men en dag begynder Flora i deres klasse, og pist væk er Fie, og Liv føler sig usynlig og alene. Men så er der jo Louis...

Med udgangspunkt i fortællingen om Liv inviteres eleverne til at tænke over det at føle sig set eller overset, synlig eller usynlig, udenfor eller indenfor fællesskabet. Eleverne præsenteres også for den bibelske fortælling om den udstødte tolder, Zakæus, der oplever, hvordan det at blive set af en anden bliver en ny begyndelse.

Hver klasse får tilsendt en lille undreæske med forskellige genstande, der kan bruges som afsæt til en filosofisk samtale om det at føle sig usynlig/synlig i et fællesskab. Derefter arbejder klassen med bogen Underlig fisk og den bibelske fortælling. Med Zakæus-fortællingen som inspiration skal eleverne afslutningsvis arbejde med skyggeteater.

PROJEKTET INDEHOLDER:
- Et oplæsningseksemplar af bogen Underlig fisk
- Lærervejledning 
- Elevhæfter
- Instruktionsvideo til skyggeteater
- Underæske til filosofisk samtale
 

Med udgangspunkt i Det lille Turnéteaters juleforestilling, samt tilhørende fortællingerne om Jesus’ fødsel og de Hellige tre konger, der bragte gaver til det nyfødte Jesusbarn i Betlehem, sætter forløbet, gennem
arbejdet med barndomsfortællinger om Jesus, fokus på det at give og modtager gaver – herunder temaet om selve livet som en gave.

Forløbet lægger op til, at hver elev afslutningsvist selv fremstiller en lille gave i fin  æske til én af klassekammeraterne.

Der medfølger skabelon til gaveæske.   

”Et møde med den danske salme 2024” sætter fokus på HÅB. Det er et tema som har inspireret utallige sang- og salmeforfattere gennem tiden, for liv og håb hører sammen. Både som samfund og som enkeltindivider har vi brug for håb.

Forårstegn i naturen kan give håb. Solopgangen og lyset hver morgen kan give fornyet håb. At synge sammen eller lytte til musik kan give håb. Mennesker kan give hinanden håb!

I projektet skal eleverne synge og arbejde med følgende fem salmer, der sætter ord og toner på forskellige sider ved begrebet HÅB:

• Morgenstund har guld i mund
• Se, nu stiger solen
• Du spør’ mig om håbet
• Tunge mørke natteskyer
• Hold håbet op 

Salmerne vil blive indspillet og være tilgængelige fra en projekthjemmeside. Herfra kan eleverne også blive præsenteret for orgelmusik, som passer til temaet. Desuden modtager klasserne en plakat med motiv af
graffitikunstneren Banksy.

I uge 3 eller 4 besøger klassen en lokal kirke, hvor eleverne får hjælp til indøvningen af salmerne. Organisten vil desuden give en præsentation af orglet som instrument, og præsten vil samtale med eleverne om
temaet.

Torsdag d. 8. februar bliver der en fælles afslutning, for de deltagende klasser, i enten domkirken i Helsingør eller Hørsholm Kirke, hvor eleverne kan få fornemmelsen af at synge sammen i et stort kor.

OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirationskursus
– jf. s. 18.

Projektet tager udgangspunkt i kirkebesøget, hvor eleverne skal høre om, hvorfor kirkeskibet hedder et skib, hvor det sejler hen, og hvem der er ombord? I klassen arbejdes der videre med skibshistorier i Bibelen: Fra Noas ark over Moses og Jonas til Jesus, der får stormen til at lægge sig. Der inddrages også andre kendte skibsfortællinger af Cecil Bødker og Ole Lund Kierkegaard.

I læreroplægget perspektiveres til ’modskibe’ i form af færge-manden, Odysseus, vikingernes og østlige religioners udsættelse af de døde i brændende både mm.

Afslutningsvis udarbejder eleverne selv nogle skibe.

Der er mange helte i nordisk børnelitteratur lige fra Cecil Bødkers Silas over Astrid Lindgreens Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter til Ole Lund Kirkegaards mange figurer, men ingen af dem er, som Kim Fupz Aakesons Vitello.

Typisk for figurerne, forud for Vitello, er, at de udfordrer konventionerne i voksenkulturen for at pege på diverse problemer heri. Således motiveres deres handlinger altid af at være gjort i det godes tjeneste. Det er ikke mindst her, Vitello adskiller sig. Han gør, i tide og utide, helt bevidst, og alene for at tilfredsstille egne umiddelbare behov, det forkerte med åben pande. Han lyver, stjæler, pengeafpressere og bider for at sætte sin vilje igennem og leve sine lyster ud. Når han, ind imellem, motiverer én af sine handlinger som et hensyn til andre, er det, ofte dybest, set alligevel af egoistiske grunde.

Præcis det er måske med til at gøre Vitello mere menneskelig end de andre og derfor lettere at identificere sig med for børn, der, som Vitello, har lyst til at gøre det forkerte, selvom det er forkert. Som sådan er tegningen af Vitello i god overensstemmelse med den kristne forståelse af, hvad et menneske er.

Ud fra konkrete nedslag i fire af fortællingerne om Vitello er det noget af det, eleverne skal arbejde med i dette projekt.